Kunde & kontekst
Novenco Building & Industry (NBI) flytter fra en 20.000 m² fabrik til en nybygget 16.700 m² fabrik i Næstved. Flytningen er en del af en større modernisering af virksomhedens supply chain-struktur og skal understøtte vækst fra 500 MDKK til 1.000 MDKK.
Udfordring
Flytteprojektet skulle gennemføres samtidig med fortsatte leverancer til en nøglekunde og potentiel introduktion af et nyt produkt. Projektet var bagud i tidsplanen, og kritiske PTA-ressourcer var begrænsede. Ledelsen besluttede derfor at involvere PDP, da flytningen ikke måtte forstyrre forretningen eller stoppe vækstrejsen.
PDP’s tilgang / løsning
PDP indtrådte som projektleder og neutral facilitator på tværs af salg og operations. Opgaven omfattede detaillayout, procesinstallationer, forberedelse og eksekvering af selve flytningen samt idriftsætning af den nye fabrik. Med en bottom-up tilgang blev ledere og medarbejdere involveret gennem workshops, og fokus var på at skabe momentum, overblik og sikre en effektiv overgang til den nye lokation.
Resultater
- 200 arbejdspladser flyttet til ny fabrik uden driftsstop
- Idriftsættelse af nyt layout med forbedret flow
- Grundlag for 10 % produktivitetsstigning pr. år de næste 3 år
- 50 % reduktion af kapitalbindinger inden for 3 år
- Stærkere organisatorisk samarbejde gennem involvering på tværs af funktioner